Et krydstogt langs Norges kyst er en helt unik oplevelse og ikke uden grund bliver turen kaldt for Verdens Smukkeste Kystrejse!

Havila Kystruten – Verdens smukkeste kystrejse – de norske fjorde

I 2021 begynder Havila Kystruten at sejle mellem Bergen og Kirkenes. Rederiet er norsk og familieejet med stolte traditioner for at respektere den natur man lever af og har derfor fået bygget deres skibe så miljøvenlige som muligt.

Skibene sejler både indenfjords og passerer smalle fjorde og også ude på det åbne hav, forbi stejle bjerge og forvitrede klippeøer, i nordlyset og i midnatssolen.

Hele rundrejsen tager 12 dage og bringer dig til 34 havne fra Bergen-Kirkenes-Bergen, men rejsen kan også tages i etaper, alt efter hvad du ønsker at opleve og hvor lang tid du har. Du kan også vælge at tage halvdelen af rejsen, enten fra nord til syd eller fra syd til nord. Eller udvælge kortere ture, som fx Tromsø-Kirkenes eller Trondheim-Kirkenes.
Uanset hvilken rute du vælger, så vil du få en fantastisk oplevelse med Havila Kystruten.

Ombord

Her bor, sover og spiser du i omgivelser som spejler naturen som der sejles forbi. Interiøret er inspireret af havet, himmellem, fjeldene og gletsjerne, og maden der serveres, er lokale specialiteter fra byer og bygder som du ser udenfor vinduerne. Fra loungestolene under glastaget har du udsigt til nordlys og midnatssol — eller måske vil du hellere nyde synet fra jacuzzien som varmes op af overskudsvarme?

Der er naturligvis et promenade- og udsigtsdæk hvis du vil nyde naturen udenfor og en observations lounge, hvis du hellere vil tage udsigten ind i varmere omgivelser. Her kan du slappe af og nyde udsigten under glastaget som giver dig direkte udsigt til nordlyset, stjernehimmelen eller sommernatten farvet af midnatssolen.

Har du brug for at bevæge dig lidt og få forbrændt noget af den lækre mad, så er der fitnessrum, naturligvis med store vinduer, så du stadig kan få naturen med, selvom du træner.

Mad ombord

Der lægges stor vægt på at maden også skal være en oplevelse i sig selv og afspejle det område der sejles i, du vil derfor kunne smage traditionelle retter fra de lokale byer langs kysten. Samtidig går Havila meget op i bæredygtighed og derfor indeholder menuerne lokalt fremskaffet og fremstillet mad og er noget af det bedste Norge har at byde på.
Er du en foodie, så kan du med fordel tage med på en af de mange udflugter, som netop har fokus på de norske delikatesser.

Skibene har en hovedrestaurant, som er inkluderet i rejsens pris (dog ikke på havn-havn turene) og en specialrestaurant (mod tillæg) og en cafe & bageri ombord.
Du får en lækker helpension bestående af morgenmad, frokost og aftensmad. Alm. Kaffe, te og vand er også inkluderet.

Kahytter

Ombord på Havilas skibe får du ro og nattesøvn i de store kahytter, som har et stilrent nordisk design.
Alle kahytterne har gratis WiFi, tv og garderobe samt alm. kaffe/te.
Deluxe Suiterne har roomservice inkluderet (alle andre kahytter betaler et gebyr) og altid plads i specialrestauranten.
Se mere om kahytterne – dit hjem ombord her

Bæredygtige skibe – bæredygtige krydstogter

Rederiet har 2 helt nye skibe (bygget i 2020) Havila Capella og Havila Castor og er i gang med at få bygget 2 skibe mere (i 2021). Der er plads til 640 gæster ombord fordelt på 179 kahytter.

Oplevelser i land

I hver havn venter en række spændende oplevelser, som mange har drømt om hele livet. Du kan bl.a. komme på hvalsafari, opleve midnatssolen, køre på snescooter over fjeldene og prøve en hundeslædetur i nordlysets skær.

Du kan vælge at gå i land selv, eller tage del i rederiets udflugter (mod merbetaling). Selvom udflugterne ikke er det billigste, så anbefaler GO-Cruise, at du udvælger nogle udflugter arrangeret af rederiet, da du virkelig for noget på oplevelsen. Tag fx med på kongekrabbesmagning eller tag på snescootertur ud på isen til tejnerne og træk dem op sammen med de lokale fiskere, prøv isfiskning i Arktis, tag på udflugt til snehotellet i Kirkenes og kom til midnatskoncert i ishavskatedralen i Tromsø.

Da skibet lægger til havn flere gange om dagen, så er der rig mulighed for rigtigt at få oplevet Norges vidunderlige kystbyer.
Se mere om de spændende udflugter her

Nordlys

Nordnorge er et af de bedste steder i verden at opleve dette spektakulære fænomen og da det kræver betingelser som mørke og minimal lysforurening fra andre kilder, så opleves nordlyset meget klart fra skibet af.  Fra oktober til marts danser nordlyset på himmelen i Nordnorge, og på klare dage (når det er mørkt) har du de bedste chancer for at se lysshowet.

Læs mere om det store naturshow her

Midnatssol

Nord for polarcirklen finder du midnatssolen, som sørger for lange, lyse sommernætter som man næsten ikke kan få sig selv til at gå i seng til. Selvom vi er vant til solen, så er midnatssolen noget helt specielt.  Det er som om dagen både starter og slutter på én gang, når midnatssolen svøber alting i sit rødgyldne lys. Det er svært at beskrive ordentligt, det skal opleves.

Inkluderet i prisen:
Krydstogt i valgt kahyt, helpension i hovedrestauranten (dog ikke på havn-havn sejladser), alm. kaffe, te og vand, drikkepenge, roomservice i Deluxe Suiter, gratis WiFi, adgang til fitnessrum og jacuzzi.

Ikke inkluderet i prisen:
Transfer, spisning i specialrestauranter, drikkevarer, roomservice, udflugter, afbestillings- og rejseforsikring (OBS! Havila kræver at man har en rejseforsikring for at kunne sejle med) og evt. visum.

Tillægsprodukter:
Drikkepakke uden alkohol med 30 enheder per kahyt – fra kr. 1.400 per person (Indeholder sodavand og danskvand)
Drikkepakke med 30 enheder per kahyt – fra kr. 2.250 per person
Drikkepakke med 50 enheder per kahyt – fra kr. 4.100 per person
Drikkepakke med 70 enheder per kahyt – fra kr. 5.500 per person
(Man kan godt deles om en drikkepakke i en kahyt og behøver ikke tilkøbe en per person)

Havila guld kortet

Giv jeres sejlads med Havila en guldkant på. Bestil Havila Guld hjemmefra til en specialpris og få flere retter inkluderet i restauranten inkl. mineralvand og frisk pressede juicer til måltiderne og meget mere.

Disse ting er inkluderet i Havila Guld kortet:

Mad og drikke
✔ Velkomstpakke i kahytten inklusiv 1 flaske mousserende vin
✔ Te og kaffe pakke inkluderet
✔ Mineralvand og koldpresset juice til måltider
✔ Havila Gulds eksklusive ekstra valg til morgenmad, frokost og aftensmad i tillægsmenyen

Service
✔ Drikkevarer og snacks i Havblikk efter check-in på skibet (Havblikk findes i både Bergen & Kirkenes)
✔ Roomservice uden tillæg til prisen
✔ Op til 20% rabat på aktiviteter ombord
✔ Rabat på udvalgte varer ombord i butikken

Fra priser per person for Havila Guld hvis det tilkøbes sammen med rejsen hjemmefra;
Rundrejsen fra kr. 2.750
Sydgående kystrejse fra kr. 1.600
Nordgående kystrejse fra kr. 1.850