Kroatien er perfekt til kør-selv-ferie, badeferie, aktiv ferie og et oplagt sted for hele familien at samles. Vi har håndplukket nogle helt fantastiske steder til dig. Naturen varierer fra smukt kystlandskab til bølgende vinmarker, til snoede veje og charmerende små byer til nationalparker i overflod. Se nogle af vores fantastiske ferieboliger her.

Ferie i Kroatien

Kroatien er det perfekte land at holde ferie i og har du endnu ikke oplevet denne perle ved Adriaterhavet, så venter der en glædelig overraskelse! Her er ægte Middelhavsklima, frodigt landskab, udsøgte madoplevelser, skøn vine, fantastisk kyststrækning, azurblåt hav og charmerende byer og en rig historie.

Håndplukkede ferieboliger, villaer og hoteller i Kroatien

Et af de store hit i Kroatien er de mange feriehuse med privat pool, som er perfekt til ferie med venner og børn samt til den store familietur med børnebørn og bedsteforældre. Udvalget af ferieboliger og hoteller er steget i takt med at Kroatien er blevet mere og mere populært som feriedestination, og vi har samlet en række af vores favoritter her, hvor vi vil anbefale at du holder ferie i Kroatien. Ferieboligerne vi har udvalgt er ikke nødvendigvis er 5* produkter, men rangerer fra at have super service, fantastisk beliggenhed, autentiske, familieejede steder og til villaer med pool.

“Et paradis for badenymfer, snorklere, dykkere og sejlere”

Dalmatien

Strækker sig fra øen Rab i nord til Kotorbugten i syd. Her findes mere end 20 øer og omkring 500 holme, hvoraf de største er Brac, Pag og Hvar og også den skønne dalmatiske kyststrækning med krystalklart azurblåt badevand, maleriske kystbyer, smukke nationalparker med store vandfald og ikke mindst utallige øer man kan besøge på en sejltur.
Vil du mærke historiens vingesus på din ferie i Kroatien er ringmuren i Dubrovnik, Middelalderbyen Trogir og den historiske by Hvar helt klart et besøg værd. Øen Hvar var et strategisk vigtigt punkt for de antikke stormagter og både grækerne og romerne brugte øen på sejlruterne rundt i Middelhavet.

Istrien

Halvøen i den nordvestlige del af Kroatien er den største i Adriaterhavet og nævnes ofte som et af de absolut smukkeste steder i Kroatien. Her finder du gamle fæstninger, spændende historie og smuk, vild natur. Omringet af Adriaterhavets krystalklare azurblå vand er halvøen perfekt til vandsport i alle former, kajak, snorkling, dykning og sejlture. Landskabet er ideelt til vandreture og hiking, og du kan med fordel leje en cykel og udforske området med dets fine skønne olivenlunde og grønne, bølgende vinmarker. Hold ferien i de idylliske byer Porec, Umag, Rovinj og Pula, hvor lokalbefolkningen altid er klar med et smil.

Vores udvalg af ferieboliger er den perfekte base for oplevelser i Kroatien, uanset om du rejser alene, som par eller med børn

Vejret
Klimaet er subtropisk med milde vintre og varme, tørre somre med temperaturer fra 24-28 grader i juni-sep. og omkring 20 grader i maj og oktober, mens det er omkring 10-16 grader fra oktober til april. Badevandstemperaturen følger næsten luften, dog er vandet i oktober og november stadig ganske lunt, ca. 20-23 grader, hvilket gør området til et skønt feriested i det sene efterår også og faktisk hele året rundt.

Kør-selv-ferie
Kroatien er oplagt til kør-selv-ferie, så pak bilen og oplev landets skønhed.

Fly til Kroatien
Du kan nemt og hurtigt flyve til Split, Dubrovnik eller Zagreb, leje en bil og køre ud på opdagelse.

Ferieklar?
Kontakt os på 60 519 523 eller info@go-cruise.dk, så sidder vi klar til at guide dig til dit kroatiske eventyr!