fbpx
Villa med poolVilla med pool
Forgot password?

Verdens smukkeste kystrejse – 12 dages rundrejse – Bergen – Kirkenes – Bergen – afrejse året rundt – pris p.p. inkl. fly

Available Rooms

No Rooms Found
Havila Kystruten
4 stjerne
Norge
Bergen

Verdens smukkeste kystrejse – fuld rundrejse

Oplevelserne står i kø – 12 dage – 34 havne begge veje – Bergen – Kirkenes – Bergen

Vi har pakket en, hvis vi selv skal sige det, helt fantastisk tur til dig, der vil have en helt unik naturoplevelse!
I hver havn venter oplevelser, som mange har drømt om hele livet, fra hvalsafari under midnatssolen til hundeslæde i Nordlyset.

Sejlrute
Dag 1: Bergen
Dag 2: Florø – Måløy – Torvik – Ålesund – Geiranger*/Hjørundfjorden* – Ålesund – Molde
Dag 3: Kristiansund – Trondheim – Rørvik
Dag 4: Brønnøysund – Sandnessjøen – Nesna – Ørnes – Bodø – Stamsund – Svolvær
Dag 5: Stokmarknes – Sortland – Risøyhamn – Harstad – Finnsnes – Tromsø – Skervøy
Dag 6: Hammerfest – Havøysund – Honningsvåg – Kjøllefjord – Mehamn – Berlevåg
Dag 7: Båtsfjord – Vardø – Vadsø – Kirkenes
Dag 8: Mehamn – Kjøllefjord – Honningsvåg – Havøysund – Hammerfest – Øksfjord – Skjervøy – Tromsø
Dag 9: Finnsnes – Harstad – Risøyhamn – Sortland – Stokmarknes – Svolvær – Stamsund
Dag 10: Bodø – Ørnes – Sandnessjøen – Brønnøysund – Rørvik
Dag 11: Trondheim – Kristiansund – Molde – Ålesund
Dag 12: Torvik – Måløy – Florø – Bergen –
farvel og på gensyn, det er tid til at tage direkte i lufthavnen og flyve hjem til København
*Geiranger anløbes kun fra 01.06-31.08
*Hjørundfjorden anløbes kun fra 01.09-31.10

Efter flyrejsen fra København til Bergen kan du nå at opleve den hyggelige by med de farverige pakhuse på Bryggen, smage på de lokale herligheder på fiskemarkedet eller tage en tur op med Fløibanen og nyde udsigten.
I Bergen kan du tjekke ind i terminalen mellem kl. 16-20. Du får adgang til din kahyt omkring kl. 18 og der er naturligvis aftensmad ombord denne første aften.

Efter en nat ombord kommer skibet til bl.a. til Ålesund, hvor du kan hoppe i kajakken eller tage op til Sukkertoppen og nyde den helt fantastiske udsigt. I sommermånederne sejles ind i Geirangerfjorden, som er på UNESCOs verdensarvsliste. Med Havila Kystruten kan skibet sejle ind helt emmissionsfrit og du kan nyde naturen helt uforstyrret.

Det er morgen når skibet lægger til i den historiske by Trondheim, som blev grundlagt for mere end 1000 år siden og her kan du bl.a. besøge Nidaros Katedralen, som er en af de største af sin slags i Europa. Efter dette stop sejles der ind ud i fjorden til et omfattende øhav og kursen sættes mod Nordnorge.

Rederiet arrangerer et række enestående udflugter i hver havn, se eksempler på udflugter her

På dag 4 krydses Polarcirklen, som altid fejres med en ceremoni ombord, og turen fortsætter op i det arktiske område. Det betyder midnatssol om sommeren, mens dagene om vinteren kun lige er en nuance mindre mørk end natten og her chancen for at Nordlys er størst.

I denne del af Norge kan du virkelig føle naturens kræfter med Skandinaviens største gletsjer, verdens stærkeste tidevandsstrøm og se majestætiske havørne. Her venter Lofotens fiskerbyer, stejle fjelde og vikinger!

Rejsen fortsætter gennem smalle fjorde og vilde bjergformationer til Tromsø, som også er Samernes land. Tag på udflugt og lær mere om Samerne og deres rensdyr og levemåde. De har bl.a. 300 ord for is og sne, da de lever i takt med naturen. Besøg de glade huskier som alle gerne vil klappes og tag på hundeslædesafari.

Dag 6 – nu er vi så langt nord vi kan komme!
For mange er dette højdepunktet på turen med Nordkap som det ultimative mål. Heroppe i polarlandskabet er naturen barsk og øde, men alligevel finder du lokale, som lever i og af naturen. Tag på polareventyr og book en udflugt til en oplevelse du sent vil glemme. Prøv fx snescootersafari i polarnatten (15/12-30/4) eller hvad med en fisketur på snesko ud på en frosen sø, hvor der skal bores hul i isen og se om du kan fange noget (20/1-30/4). Du kan også tage med på kongekrabbetur, hvor du kan smage på det delikate kød, serveret med brød, mayonnaise og citron, mums (udflugten foregår hele året rundt)!

Russiske grænse og turens endepunkt
På dag 7 er skibet nu kommet så langt østpå som det er muligt og er ganske tæt på den russiske grænse. Du kan tage på udflugt til grænsen eller hvad med at besøge et snehotel (hele året rundt).
Nu går turen sydpå, og når skibet begynder rejsen mod syd, skal man huske, at du kun har set halvdelen af seværdighederne langs den norske kyst. De havne, skibet besøgte om natten på den nordgående rejse, besøges nu i dagtimerne og der venter derfor endnu flere oplevelser på den sydgående sejlads.

Polarlandskabet ændrer sig når skibet på dag 8 sejler mod vest og syd igen. Her er stejle fjelde i stedet for øde vidder. Om morgenen kan du nå en omgang morgenmad på Nordkap og om aftenen kan du tage til midnatskoncert i Ishavskatedralen i Tromsø.

Dag 9 bringer dig tilbage til de vilde og idylliske Lofoten øer, som har nogle af rejsens mest betagende landskaber. Lofoten er kendt for sin sine sandstrande, vilde natur og maleriske fiskerbyer. De lokale bruger kystskibene til at komme til og fra arbejde, modtage post og varer, og nogle af stoppene er ganske korte, da det er eneste årsag til at skibene stopper på turen.

På vejen videre sydpå sejles gennem en smal passage til Raftsund, der ligger mellem tinder, der rejser sig op til 1000 meter over havet. Hvis vejret tillader det, sejles derefter ind i den spektakulære Trollfjord, der er to kilometer lang, 100 meter bred og omgivet af majestætiske fjelde. Her sejles mellem klipper i det dramatiske landskab, der inspirerer til billeder fra eventyr og trolde. Ofte kan man se de majestætiske havørne svæve over skibet.

På dag 10 krydser vi Polarcirklen igen, men du kan stadig opleve Nordlys om vinteren og nætterne er aldrig helt mørke om sommeren. Sejladsen går forbi en myriade af små øer og det specielle fjeld Trollhatten, som har et hul i midten. Hvis vejret tillader det, kan du tage på udflugt og gå igennem hullet.

Skibet sejler igennem den brede Trondheim fjord og ud til det åbne hav på dag 11. Her kan du stå af i Kristiansund og køre hele vejen af Atlanterhavsvejen, som ofte og med grund, er blevet kaldt verdens smukkeste køretur, og stå på igen i Molde.

Det er nu 12 dage siden skibet forlod Bergen og forhåbentlig har du fået et hav af mindeværdige oplevelser med i kufferten, men inden turen er helt slut, venter en sidste dags sejlads som tager dig forbi et varieret kystlandskab, igennem en labyrint af vandveje mellem mange små øer med bare klippevægge og med Bergen som slutstation.

Læs mere om rederiet Havila her

Læs mere om udflugterne som Havila tilbyder her

Se Havilas katalog her

____________________________________________________________________________________________________

Priser
Her finder du en række priseksempler på turen på forskellige tidspunkter af året.
Da priserne justeres løbende i forhold til udbud og efterspørgsel er de vejledende og altså kun fra-priser.
Priseksemplerne er i den billigste priskategori Saver.

Pris per person v. 2 personer i kahytten:

Afrejse 31. august 2023:
Indvendig kahyt kat. Interior fra kr. 18.995
Udvendig kahyt kat. Seaview fra kr. 29.495
Balkon kahyt kat. Deluxe fra kr. 37.995

Afrejse 8. december 2023:
Indvendig kahyt kat. Interior fra kr. 11.995
Udvendig kahyt kat. Seaview fra kr. 16.195
Balkon kahyt kat. Deluxe fra kr. 18.495

_____________________

Inkluderet i prisen:
Fly København-Bergen/Bergen-København inkl. 1 stk. indtjekket bagage per person, krydstogt i valgt kahyt, helpension i hovedrestauranten (morgenmad, frokost og aftensmad), alm. vand til maden, drikkepakke med 50 enheder per kahyt (den til kr. 4.500 inkl. alkohol), drikkepenge, roomservice (Kun i Deluxe Suiter), gratis WiFi, adgang til fitnessrum og jacuzzi.

Ikke inkluderet i prisen:
Spisning i specialrestauranter, yderligere drikkevarer, Havila guldkort, roomservice, udflugter, afbestillings- og rejseforsikring (OBS! Havila kræver at man har en rejseforsikring for at kunne sejle med), evt. visum, transfer og alt ikke nævnt under “Inkluderet i prisen”.

Tillægsprodukter:
Drikkepakke uden alkohol med 30 enheder per kahyt –  kr. 1.500 (Indeholder sodavand og danskvand)
Drikkepakke uden alkohol med 40 enheder per kahyt –  kr. 1.875 (Indeholder sodavand og danskvand)
Drikkepakke uden alkohol med 50 enheder per kahyt –  kr. 2.215 (Indeholder sodavand og danskvand)
Drikkepakke med 50 enheder per kahyt – kr. 4.500
Drikkepakke med 70 enheder per kahyt – kr. 5.910
Drikkepakke med 100 enheder per kahyt – kr. 8.250

(Man kan godt deles om en drikkepakke i en kahyt og behøver ikke tilkøbe en per person. Bemærk at disse priser kan ændres uden varsel af rederiet og pakkerne kan blive lavet om derfor er priserne vejledende.)

Havila guld kort

Giv jeres sejlads med Havila en guldkant på. Bestil Havila Guld hjemmefra til en specialpris og få flere retter inkluderet i restauranten inkl. mineralvand og frisk pressede juicer til måltiderne og meget mere.

Disse ting er inkluderet i Havila Guld kort.
✔Velkomstpakke i kahytten
✔Et stort udvalg af Premium kaffe som Café Latte, Espresso og Cappuccino m.m.
✔Eksklusive ekstra retter til frokost og aftensmad
✔ Valgfri, gratis opgradering til fem retters signaturmenu i restauranten Hildring Fine Dining (2 aftener for rundrejsegæster / 1 aften for gæster på den halve rejse)
✔ Alkoholfri drikkepakke med frit valg af mineralvand, sodavand, koldpresset juice m.m. fra alle salgssteder ombord. Totalt får du op til 30 enheder (rundrejsen) eller 15 enheder (halve rejse)
✔Drikkevarer og snacks i Havblikk Bar og Lounge hver dag ml 16-18
✔Gratis Roomservice ved brug af self-ordering QR kode i kahytten
✔Rabat på udvalgte Havila produkter ombord i butikken

Fra priser per person for Havila Guld hvis det tilkøbes sammen med rejsen hjemmefra;
Rundrejsen fra 3.710 DKK
Sydgående kystrejse fra 1.860 DKK
Nordgående kystrejse fra 2.175 DKK

_____________________

Saver
Lavest tilgængelige pris
100 % betales ved bestilling, bookingen bekræftes ikke endelig før betalingen er modtaget
Kan ikke ændres
Kan ikke refunderes

Flexi Saver
Stor flexibilitet
40 % depositum betales ved bestilling
Restbetaling betales 90 dage før afrejse
91 dage før afrejse – cruiset kan ændres mod et administrationsgebyr på 750 kr. per person*
90 dage til afrejse – cruiset kan ændres mod et administrationsgebyr på kr. 2.250 per person*

Super Flex
Maksimal fleksibilitet
20 % depositum betales ved bestilling
Restbetaling betales 90 dage før afrejse
91 dage før afrejse – cruiset kan ændres mod et administrationsgebyr på 750 kr. per person*
90 dage til afrejse – cruiset kan ændres mod et administrationsgebyr på kr. 2.250 per person*

* bemærk er prisen dyrere betales differencen

Fly
Flybilletter betales 100 % ved bestilling i tillæg til depositum.
OBS! Flyrejser kan ikke ændres eller annulleres. Hele flybillettens pris mistes uanset tidspunkt for ændring/afbestilling.

_____________________

Ønsker du et tilbud på en anden priskategori eller et andet tidspunkt, så endelig bare kontakt os eller bestil et tilbud, så kan vi lave et skræddersyet rejsetilbud til jer.

_____________________

Alternativt 
Du kan også vælge at tage med på halvdelen af turen, enten fra Bergen til Kirkenes eller fra Kirkenes til Bergen. Se mere her

_____________________

Policies of Verdens smukkeste kystrejse – 12 dages rundrejse – Bergen – Kirkenes – Bergen – afrejse året rundt – pris p.p. inkl. fly

Amenities of Verdens smukkeste kystrejse – 12 dages rundrejse – Bergen – Kirkenes – Bergen – afrejse året rundt – pris p.p. inkl. fly

Guest Reviews (0 reviews)

Please write FAQ here
verdens smukkeste kystrejse norge havila

Verdens smukkeste kystrejse – 12 dages rundrejse – Bergen – Kirkenes – Bergen – afrejse året rundt – pris p.p. inkl. fly Bergen, Norge

Your overall Rating of this property

Booking Number

Pin Code

Title of your review

Your review

What sort of Trip was this?

  • Business
  • Couples
  • Family
  • Friends
  • Solo