Oplev et ægte ø-paradis på Mauritius – i privat feriebolig
Mauritius er et ferieparadis, der virkelig har noget for alle. Øen byder på fantastiske strande, smukt azurblåt vand og en varm, venlig befolkning, der gør den til et ideelt sted for både par, familier og eventyrlystne rejsende. Den flade kystlinje og de rolige, børnevenlige strande gør det til et perfekt valg for børnefamilier, mens det krystalklare vand og de spændende vandsportsmuligheder gør øen til et hit blandt dykker- og snorkelentusiaster. Uanset om du vil slappe af på stranden, tage på eksotiske udflugter eller bare nyde solen, er Mauritius den perfekte destination.
Mauritius er det perfekte rejsemål for en afslappende strandferie, spændende eventyr og naturskønne oplevelser. Vi har håndplukket nogle ferieboliger som ligger lige ned til den bedste strand på øen.
Trou D’eau Douce – Østkystens uforstyrrede perle
Trou d’Eau Douce, hvor vores villaer ligger, er et uforstyrret og autentisk område på Mauritius. Vi faldt selv pladask for den idylliske stemning her, hvor du kan finde smukke, hvide strande, roligt vand og et afslappet tempo. Det er langt væk fra de mere turistede områder, og det er netop derfor, vi har valgt at sætte fokus på dette skønne område. Her kan du nyde både privatliv og ro, samtidig med at du er tæt på de mest imponerende strande og natur.
Fra Trou d’Eau Douce kan du nemt tage på bådture til nærliggende øer som Île aux Cerfs og udforske den tropiske skønhed Mauritius har at byde på.
Så billedskønt at folk tror du har lavet et kunstigt billede



Bo i privat feriebolig lige ved stranden i Trou D’eau Douce på østkysten
Vi har fundet det ideelle sted på Mauritius, beliggende kun få skridt fra den bedste strand på øen. Her finder du 2 privatejede villaer med plads til op til 8 personer samt 1 mindre hus med plads til 4 personer (læs mere her), så du kan holde ferie med den store familie da det er muligt at leje alle 3 på én gang eller blot vennerne eller jer selv.
Beliggenhed, der slår alt – 50 m fra Mauritius’ smukkeste strand!
Villaerne er placeret tæt på en af de smukkeste strande på Mauritius, kun få skridt fra det krystalklare vand. Fra stranden kan du nyde en fantastisk udsigt til Île aux Cerfs, en af Mauritius mest berømte øer som kendt for sine lækre hvide strande og er et yndet udflugtsmål. Villaerne med deres tropiske have samt beliggenheden lige ved vandet indbyder til en skøn ferie.
Vejret og havtemperaturen – perfekt hele året rundt
Mauritius har et tropisk klima, som gør det til en perfekt destination året rundt. Temperaturen ligger stabilt omkring 25-30 grader det meste af året, og de varme briser fra havet giver en dejlig, tempereret følelse. Havtemperaturen ligger omkring 26-28 grader, så du kan roligt tage en dukkert i det krystalklare vand – det føles nærmest som en naturlig forlængelse af din ferie. Regnvejr kan forekomme om sommeren, men de fleste dage byder på sol og varme, og derfor er Mauritius et ideelt rejsemål til både vinter- og sommerferier.
Det blæser lidt mere på østkysten af Mauritius end på resten af øen, da passatvindene rammer her, men lad mig sige dig med det samme, det er virkelig rart med lidt vind sammen med solen. Så lad dig ikke skræmme af vinden, den var meget velkommen på vores ferie til Mauritius.
Mauritius – en nem flyvetur væk
For at komme til Mauritius flyver du fra København (eller andre større danske byer) med en mellemlanding, da der ikke er direkte flyvninger fra Danmark. De fleste vælger et stop i Dubai eller Doha, og selve flyvetiden er omkring 12-13 timer i alt, alt efter hvilken rute du vælger. Fra lufthavnen i Mauritius er der kun en kort køretur (45 min) til Trou d’Eau Douce, så du kan hurtigt komme til din ferieoase.
Ferieklar?
Kontakt os på 60 519 523 eller info@go-cruise.dk, så sidder vi klar til at guide dig til din drømmeferie på Mauritius!
Autentiske ferieboliger
På min egen ferie til Mauritius (december 2024) mødte jeg Vicky som er medejer af villaerne, da han var ude at gå tur med sine hunde på stranden og vi fik en lang snak om hunde, Mauritius, strandene og alt mellem himmel og jord. Han inviterede os ind for at se hans villaer og både jeg og min veninde som jeg rejste med, blev enige om, at det her sted, det skal vi selv tilbage til, og det hurtigst muligt. Den venlighed Vicky udviste os oplevede vi overalt på øen og kendetegner befolkningen her, og jeg føler mig sikker på, at I også vil blive lige så glade for et ophold i Vickys ferieboliger som vi var.
En lille personlig mening om indretningen af ferieboligerne
Indretningen af ferieboligerne er måske lidt mere mørk end det de fleste Skandinavere er til, men da Vicky har en forkærlighed for Tysklands, så gir det i følge min veninde (som er fra Tyskland) rigtig god mening, da det ligner et klassisk tysk hus fra Sydtyskland. Lad dig ikke forskrække af indretningen indenfor, for villaerne ligger ganske enkelt det bedste sted på øen (efter min mening selvfølgelig).