Et flodkrydstogt er et oplagt valg for dig der ønsker en ferie med fokus på de nære og intime oplevelser, med mindre skibe, færre gæster og hvor land er i sigte det meste af tiden. Vi har udvalgt en række flodkrydstogter, som vi er sikre på vil give dig en ferie for livet.

Tag på flodkrydstogt på de smukkeste floder i verden

Et flodkrydstogt er den ideelle måde at rejse på for dig, der ønsker at kombinere komfort og hygge med store oplevelser helt tæt på og det er et oplagt valg for dig der ønsker en ferie med fokus på de nære og intime oplevelser, med mindre skibe, færre gæster og hvor land er i sigte det meste af tiden.

Sejl med på Europas floder og oplev Rhinen og Moselfloden, hvor vandvejene danner rammen for den skønneste ferie, hvor naturen og omgivelserne er som taget ud af et maleri. Nyd det betagende syn, når floden bugter sig igennem landskabet med billedskønne små byer på begge sider, af de bølgende, grønne vinmarker og husk at kigge op og se de gamle middelalderborge på toppen.

Erfarent personale på flodkrydstogtet

På de fleste flodkrydstogter er hovedsproget ombord engelsk eller fransk.
På vores Ultra-Deluxe flodkrydstogter findes der ikke dansktalende personale ombord, men man kan naturligvis stadig deltage da det ikke kræver de store sprogevner at nyde turen og personalet ombord er altid behjælpelige.

Vinmarker, idyl og autencitet finder du på Dourofloden i Portugal, som også byder på frodige bjerglandskaber, charmerende landsbyer, stejle klippevægge og som med lidt god velvilje godt kan kaldes for et af de mest maleriske og smukke vinområder i verden.

Leder du efter eventyr, mystik og historie som er mere interessant end fiktion, så kan et flodkrydstogt på Nilen klart anbefales. Opdag den antikke verden med Sfinxer, pyramider og besøg Kongernes og Dronningernes Dal, hvor de gamle faraoer ligger begravet.

Tag tilbage i tiden på de gamle handelsveje på Mekong-floden, som bringer dig helt tæt på det autentiske Cambodia og Vietnam. Her besøges landlige, flodbyer med farverige markeder og duftende krydderier, templer med buddhaer i hobetal og også den spændende hovedstad Phnom Penh, som stadig er i en rivende udvikling.

Et flodkrydstogt bringer dig helt ind i hjertet af lokalsamfundet, mens dit flydende hotel giver dig trygheden, komforten og luksussen til at nyde og rumme alle oplevelserne der venter dig!