Et af de bedste steder i verdenen du kan opleve det magiske nordlys, også kaldet Aurora Borealis, er i Nordnorge. Er du heldig og naturen vil det, kan du med Havila Kystruten i Nordnorge opleve den utrolige himmeldans.

Lad nordlyset danse

At se nordlyset danse over nattehimlen står højt på mange rejsendes ønskesedler, og Norge er et af de bedste steder at opleve dette magiske naturfænomen med egne øjne.

Det bedste tidspunkt at opleve nordlys på
For at se nordlyset skal det være mørkt og klart og helst tørt. Mellem slutningen af september og slutningen af marts er det mørkt i Nordnorge fra tidlig eftermiddag til sen morgen – og i dette tidsrum har du de bedste chancer for at observere nordlyset danse på polarhimlen. Der er dog aldrig nogen garanti for, at nordlyset viser sig – dertil er hun for stor en diva 😊

Oktober, februar og marts er de bedste måneder at opleve nordlyset i, men i klart vejr kan du opleve himmelens eget fyrværkeri hele vinteren.
Uanset om du står ude på dækket og næsten kan mærken knitren fra himmelkræfterne, eller om du sidder komfortabelt inde i observationsloungen og ser farvespillet gennem glasloftet, er det en oplevelse du ikke vil glemme.

Overtro og myter
I tidligere tider var nordlyset udgangspunktet for mange myter og overtro. Det latinske navn for nordlyset er Aurora Borealis. I græsk-romersk mytologi er Aurora daggry, og søster til solen og månen. Mens Borealis betyder nordlig og vind.

Der findes mange fortællinger og myter om nordlyset.
Samerne mente bl.a. at nordlyset var de dødes sjæle, og at man derfor ikke skulle tale om det.
En fortælling fra vikingerne lyder at, nordlyset viste broen Bifrost, der førte de faldne vikingekrigeres sjæle til Valhalla.
På Island håbede de gravide kvinder på nordlys, den dag barnet skulle komme til verden, da man ifølge fortællingen så ville blive befriet fra sine fødselssmerter.

Men hvad er Nordlys så?
Solen er
grunden til, at der opstår nordlys (også kaldet Aurora Borealis). Under store solareksplosioner kastes enorme mængder elektrisk ladede partikler ud af solen og ud i rummet.

Et af de bedste steder i verdenen du kan opleve det magiske nordlys, også kaldet Aurora Borealis, er i Nordnorge. Er du heldig og naturen vil det, kan du med Havila Kystruten i Nordnorge opleve den utrolige himmeldans

Videnskaben bag nordlyset
Hold godt fast, for nu bliver det mere kompliceret: Nordlyset starter dybt inde i solen. Der smelter brintkerner og frigiver energi, der tager hundreder tusinder af år at komme længere og længere ud. Energien efterlader solen som det lys, vi ser, men også som partikler. Denne strøm af partikler kaldes også solvind. Nogle af disse partikler i solvinden formår at komme ind i jordens magnetfelt og jordens atmosfære og kollidere her med ilt og nitrogen. Disse kollisioner frigiver energi – som vi ser som nordlyset. Magnetfelterne omkring jordens poler får nordlyset til at foretrække polarområderne.

Derfor kan du også se tvillingen til nordlyset, nemlig sydlyset, i området omkring Antarktis. Højden over jorden hjælper med at bestemme hvilke farver nordlyset får. Det stærke grønne lys opstår mellem 120 og 180 kilometer over jorden. Nordlyset der er højere end 180 kilometer bliver rødt, mens nordlyset der er under 120 kilometer, bliver blå og lilla.

Nordlyset kan aldrig tages for givet
Det er lige så meget et naturfænomen som det er en vejrtype. Dets optræden og intensitet styres af solaktiviteter, dets placering afhænger af Jordens magnetfelt.

Nordlyset dukker op i et bælte, eller en oval, der omkranser en del af Jorden i en regulær position i forhold til solen. Nordlyset er normalt synligt over det norske fastland om natten og over Svalbard om dagen. Hvis der er høj solaktivitet, kan nordlyset også ses længere mod syd i Norge.

Se Nordlyset danse
Vil du også opleve det fantastiske naturfænomen, så tag med på Verdens Smukkeste Kystrejse til Norske Kysten med Havila Kystruten.
Du kan vælge at tage den fulde rundrejse på 12 dage eller vælge segmenter af sejladsen ud. Se mere om at sejle under Nordlyset her

(Kilde: https://www.havilakystruten.no/nb/opplevelser/det-magiske-nordlyset og visitnorway)